Referat af årsmøde 2014
Årsmødet blev afholdt på Orøkro sødag den 6. april 2014 kl. 14:00
Formand Simon Bordal Hansen bød velkommen til de ca. 12 fremmødte, som kunne nyde frugt og kaffe plus te samt senere flødeskumslagkage.
Dagsorden for årsmøet:
1.Valg af dirigent og referent.
2.Beretning over det forløbne år og godkendelse af denne.
3.Regnskab for det forløbne år og godkendelse af dette.
4.Budget for det kommende år og vedtagelse af dette.
5.a. fastsættelse af kontingent for det kommende år.
6.Indkomne forslag.
7.Valg til redagtionsgruppen (som er identisk med bestyrelsen) af formand og dermed redaktør, kasserer og sekretær, revisor samt revisorsuppleant.
8.Eventuelt.
NOTER:
ad 4.a. Kontingent:
Redaktionsgruppen foreslår, at der besluttes et medlemskontingent på 100 kr. for næste periode (fra 07.04.2026 til og med næste årsmøde), samt støttemedlemsbeløb på 200 kr. for 1års støttemedlemsskab.
ad. 5 Indkomne forslag: der er ingen indkomne forslag
ad. 6 Valg til redaktionsgruppen (bestyrelsen) På valg er:
Simon Bordal Hansen, redaktør - villig til genvalg
Maj Bøttcher, revisor
Nanna Skytte, sekretær - modtager ikke genvalg, redaktøren
foreslår Jens Johan Dahlkild. (Nanna vil gerne fortsætte som uddelingsansvarlig)
MaLinda Chase - modtager ikke genvalg, redaktøren
foreslår Henrik Persson
REFERAT
Ad. 1. Valg af dirigent og referent.
Nanna Skytte valgtes til dirigent.
Dirigenten meddelte afbud fra MaLinda Chase, Susanne Nielsen, Lene Asbjørn, Elspeth Barrie Larsen og Siri Reiter.
Jens Johan Dahlkild valgtes som referent.
Ad. 2 Beretning:
Orønyt er udkommet i 6 numre med 24 sider. Herudover er der lavet et royalt særnummer samt årsklalender. Der har været stigende interesse for bladet og der er kommet mere stof og henvendelser. Antallet af skribenter er også øget. Der er sket en aflastende uddelegering af layoutet, således at redak tøren ikke var totalt ene mand på skansen. Bladet trykkes på Ø-kontoret, og her er der kommet en bedre trykmaskine.
Der er etableret en velfungerende gruppe af uddelere, og ALLE på øen kan få bladet, dette gælder også sommerhusejere. Dette har betyde en oplagsøgning til i alt ca. 600 eksempl. Dette er ikke uden problemer, da trykudgifterne øges i takt hermed, uden at annonceindtægterne følger trop.
Det royale særnummer er blevet rost af mange. Fint blad med mange fine fotos, som jo vel at mærke er taget af øens egene amatørfotografer! Økonomien blancerer lige.
Dette gælder også Orøkalenderen 2013. JJD arrangerede en fotoudstilling af de indleverede men ikke i kalenderen brugte billeder i kostalden på Hestebedgård, som venligst blev udlånt til dette formål.
Der er også udskrevet en konkurrence for kalenderen 2014. Redaktøren foreslog, at der nedsattes en kalendergruppe, som kunne stå for kalenderen 2014. Birthe Elzer og JJD meldte sig. Lene Asbjørn, Siri Reiter m.fl. vil blive spurgt om de ville være interesserede i at deltage.
Redaktionen har prøvet at etablere sig forskellige steder. Første sted var vejmandskontoret, men vi fik det ikke til at fungere. Heldigvis fik vi den betalte husleje refunderet af Holbæk kommune. Så prøvede vi at ”bo” på Økontoret, men noget af det hyggelige ved at være i de forskellige hjem forsvandt, så vi forsøger at fortsætte med denne model.
Økonomisk er situatiuonen strammet til, idet flere store annoncører er stoppet. Vore indtægter er blevet mindre. Men der kan laves en annoncekampagne, som en arbejdsgruppe kunne tage sig af. Antallet af farvesider kan reduceres, men det er ikke nogen rar løsning.
Ad. 3. Regnskab og godkendelse af dette.
Simon gennemgik regnskab 2013 og budget 2014, som var udarbejdet af MaLinda Chase, der desværre ikke kunne komme. Materialet var fremlagt på mødet.
Det blev helt klarlagt, at ORØNYT skal momsregistreres, idet omsætningen er over 50.000 kr. Det vil total set kunne betyde en mindre besparelse.
Der fremkom følgende kommentarer:
ad. 1004 ”andet” er trykning af særnummeret og kalenderen
ad. 1005 ”støttemedlemmer” Simon vedgik, at der var usikkerhed omkring støttemedlemmernes indbetalinger. Listen ájourføres snarest.
ad. 1302 ”social omkostning” beløbet dækker årsmødet
ad. 1411 ”internet” hosting mangler
Forslag: JJD anførte, at regnskabet og administrationen skulle om muligt forenkles og holdes nede pen minimal arbejdsindsats. HP tilføjede, at han havde et lille regnskabsprogram, som ORØNYT sagtens kunne komme ind under.
Regnskabet godkendtes med de nævnte kommentarer.
Ad. 4. Budget 2014 og godkendelse af dette.
Simon gennemgik budget og angav, at der sikkert ville blive udarbejdet en mere overskuelig udgave måske med færre noter. Simon så også gerne fastlagt en strategi for økonomien. Henrik Person anførte, at trykkeudgiften excl. moms androg ca. 51.000, et mindre beløb end de budgetterede 63.450 kr.
Maj Bøttcher foreslog at indsatsen for at få flere indtægter øgedes. Ib Ballisager foreslog en mere intens annoncekampagne. Jens Johan fortalte, at et besøg med udleveringen af et nummer af bladet, resulterede i, at DAVIDSEN (HC´s afløser) vil tegne en annonce. Henrik Persson anførte, at beboerforeningen afholder en ENERGIDAG i hallen, det ville være oplagt, at deltagere kunne fen annonce i bladet.
Budget vedtaget med kommentarer.
Ad. 4.a. Længere debat om kontingent eller ej. Jens Johan foreslog en bearbejdning og forenkling af begreberne ”medlemmer” og ”støttemedlemmer” dette kunne medføre en vedtægtsændring. Henrik Persson mente at der indtil videre skulle fortsættes med de nuværende forhold, d.v.s. forslag 4.a. Ikke vedtages.
Forslag 4.a. Vedtages ikke.
Ad. 5 Indkomne forslag.
Der var ingen indkomne forslag.
Ad. 6. Valg til redaktionsgruppen.
Følgende blev valgt:
Simon Bordal Hansen, redaktør/formand
Henrik Persson, kasserer
Jens Johan Dahlkild, sekretær
Maj Bøttcher, revisor
Andre poster:
Ib Ballisager, revisorsuppleant
ad. 7. Eventuelt.
Lene anførte, at der på bladets serviceside var nogle rettelser. Simon svarede,at der var problemer med a´jourføring af oplysningerne, idet menneskene på de angivne steder / aktiviteter ikke var gode og til at fortælle ændringer, men fejlene rettes.
Ib Ballisager foreslog et særnummer med årets billeder fra bladet f.eks. fra stormen, dog ikke som konkurrent til årskalenderen.
Årsmødet sluttede i en rar og afslappet stemning og lagkagen var god!
Referent Jens Johan Dahlkild
